Bundgaard Byg


Kumlegaard Spring Celebration indgår treårig sponsoraftale med Bundgaard Byg A/S

Kumlegaard Spring Celebration showet, der i 2018 finder sted i dagene 4-6. maj, har indgået en sponsoraftale med Bundgaard Byg A/S, gældende for årene 2018, 2019 og 2020. I henhold til aftalen vil Bundgaard Byg hvert år sponsorere et ikke offentliggjort pengebeløb til Spring Celebration. Pengene vil hovedsageligt indgå i de pengepræmier, som Spring Celebration uddeler som added money i NSBA klasser og NRHA.dk klasser. Det betyder, at Bundgaard Byg konkret vil optræde som klassesponsor i en række klasser, blandt andet i ungheste cuppen, som er en af hovedattraktionerne ved Spring Celebration.

Poul Haukrog Møller udtaler: ”Kumlegaard Spring Celebration har brug for stærke sponsorer for at kunne løfte showet op i en attraktiv klasse for vore deltagende ekvipager. Vi er derfor glade for at have lavet denne flerårige aftale med Bundgaard Byg, som er med til at sikre os en stærk udvikling i de kommende år”

Henrik Lund udtaler: Bundgaard Byg har stået for opførelsen af Kumlegaard og for os er det naturligt at fortsætte samarbejdet med Kumlegaard og bevæge os ind i western ridesporten, som er ny for os. Vi fokuserer på mange aspekter af ridesporten, og vi glæder os til at være en del af western sportens videre udvikling i Danmark.